FBHF, arbejder for at skabe bedre vilkår for børn og unge med handicap.

FBHF laver ved frivilligt arbejde forskellige arrangementer og aktiviteter, hvor børn med handicap og deres familier er i fokus. At få et barn med handicap berører hele familien, derfor er det vigtigt også at have fokus på søskende og forældre til børn med handicap. Søskende til børn med handicap kan føle sig lidt oversete, fordi hverdagen ofte er præget af praktiske gøremål i forhold til barnet med handicap. Derfor er det vigtigt at styrke hele familien ved nogle positive, fælles oplevelser.

Ligeledes er det vigtigt at blive hørt på den social-politiske scene – det arbejder FBHF også for.

TILLYKKE!

Foreningen er den 30. november 2016 blevet tildelt ”Årets Hjertesag 2017”- pris, og modtager i den forbindelse 25.000 kr. fra PFA Brug Livet Fonden.

I alt 6 sager modtager støtte fra fonden, og Torben Dalby Larsen, der er formand for bestyrelsen samt adm. direktør og chefredaktør på Sjællandske Medier, udtaler:

” Vi har valgt at støtte ildsjæle, der gør noget særligt for at give børn og unge med forskellige udfordringer en bedre og tryggere opvækst. Støtten er bredt ud til en række sager og kommer både nogle af dem til gode, som lever med handicap eller sygdom inde på livet, og børn, der kæmper med bl.a. mobning, ensomhed og lavt selvværd, så de forhåbentlig kan gå en lysere fremtid i møde.”

Tak til PFA Brug Livet Fonden fordi man har rettet fokus på en meget overset gruppe – børn og unge med handicap. Foreningen er meget taknemmelig over denne gestus, og vil bruge gaven med omtanke.

Tak til Elisabeth for hendes arbejde med at indstille foreningen, og tak til alle jer, der har stemt på FBHF. Det er dejligt, at så mange bakker op omkring arbejdet for at give børn og unge med handicap og deres familier mulighed for at få nogle gode og positive oplevelser, og mulighed for at dyrke det sociale samvær med ligesindede.

PFA Brug Livet Fonden vil promovere foreningen og dens arbejde i hele 2017, og der vil blive skrevet mere om dette senere.

M. Emborg

FBHF har en masse dejlige sponsorer som vi gerne vil sige tak til.

PFA Brug livet stempel 2017
Soroptimist logo3 n
lasertryk
slettestrand
Olivia DK logo
redweb logo
redhost

Denne hjemmeside er lavet i samarbejde med frivillige medlemmer af Joomla User Group Odense.

JugOdLogo